|
|
Velkommen
Du er et kreativt menneske. Du er intuitiv og fuld af gode ideer. Du eksperimenterer og tillader dig selv at fejle for at blive bedre. Du er autentisk, ægte og arbejder målrettet og koncentreret med dine opgaver. Du har overblik, overholder dine deadlines og opnår gode resultater personligt og erhvervsmæssigt. Du er indlevende og til evig inspiration for andre mennesker. Du har overskud til at tænke på andre end dig selv. Heldet forfølger dig og du er et lykkeligt menneske i balance.
Ovenstående er et billede på den meningsfulde tilværelse, hvor vi som individer føler os værdsatte og føler, at vi tilfører værdi til os selv, vore medmennesker og til samfundet. Hos mange mennesker lever livet og virkeligheden dog ikke altid helt op til de forestillinger og forventninger, vi har til det. Måske gælder det også for dig?
I Yellow Thoughts arbejder jeg med gennemprøvede og internationalt anerkendte teorier og teknikker inden for coaching og personlig udvikling. Jeg sammensætter personlige udviklingsforløb, der tager sit afsæt i det enkelte menneskes historie og nuværende situation. Målsætningen er at skabe et helt menneske, hvor resultatet er et liv i balance. Et liv med overskud, kreativitet og autencitet.
Velkommen til en kreativ verden med tid, plads og rum til ”yellow thoughts”
Jeppe Nissen
The Artist Way at Work facilitator.
NLP-practitioner og coach
|
|
|
|